.
Dagene i mit værksted veksler mellem arbejdet med skulpturelle former og hånddrejede brugsting.
Processen med skulptur fører mig langt ind i en verden af konkrete former i mine omgivelser. Små detaljer og forekomster i havebunden såvel som fra havbunden - træ, vækster og sten.
Med mine brugsting når jeg ud på en mere direkte måde. En kop til at drikke af eller en skål. Det er ting, vi holder i hånden og mærker materialet og tilblivelsen. Det giver en nærhed at tage de håndlavede ting ind i vores dagligdag og måske et øjeblik af ro og reflektion.